Den perfekte gruppestørrelse for skarpe beslutninger
Er du klar over, hvordan gruppestørrelsen påvirker dynamikken i dit team?
Gruppedynamik - når gruppen bliver større
Du har sikkert prøvet at arbejde i små og store grupper og ved, at dynamikkerne i dem kan være meget forskellige. Samspillet mellem mennesker afhænger nemlig meget af gruppens størrelse. Men hvad er det egentlig, der spiller ind, og hvordan påvirker gruppens størrelse interaktionen mellem medlemmerne?
Dyade (2 personer)
En dyade er den mindste gruppe, da den kun består af to personer. Dvs. der kun er en social interaktion eller ét “interaktionspar” man skal forholde sig til. I en dyade er samspillet meget direkte og intensivt. Dette skaber ofte dybere og mere personlige relationer, da det tætte samarbejde giver stærke bånd. Vi ser ofte dyader i mentor-mentee-forhold, leder-assistent-forhold, i små direktioner og i små tværfaglige projekter.
Dyader er ideelle i situationer, hvor tæt kommunikation og hurtig beslutningstagning er nødvendige. Med kun to personer er det lettere og hurtigere at tage beslutninger, da der er færre meninger at tage hensyn til, og der er kun én kommunikationslinje, som skal adresseres. Faglige uenigheder kan også lettere adresseres og løses, da der kun er to personer, der skal nå til enighed.
Når man kun er to personer, er hver person mere ansvarlig for gruppens succes. Det er svært at skyde skylden på en anden, når samarbejdet er så tæt og afhængigt. Derfor er motivation og engagement ofte højt i dyader.
Når situationen eller konteksten ændrer sig, er det også nemt for en dyade at tilpasse sig ændringerne og hurtigt omstille sig efter behov.
Men en dyade har også sine udfordringer.
Dyader er sårbare, da en personlig konflikt eller en persons tilbagetrækning hurtigt kan få hele relationen til at falde fra hinanden. Derfor er det vigtigt, at virksomheder, der benytter dyader, har mekanismer på plads til at håndtere konflikter og sikre kontinuitet.
Jo færre øjne der ser på en opgave, jo smallere perspektiv. Med kun to personer kan der være mangel på forskellige synspunkter og ideer. Samtidig er det nemt for to personer at træffe en beslutning uden at afsøge alle muligheder.
Hver person bærer en større del af arbejdsbyrden, hvilket medfører øget ansvar og pres. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor krævende eller omfattende opgaven er i en dyade. Ressourcerne skal hænge sammen med det forventede resultat.
En dyade skaber afhængighed af hinanden. Hvis den ene person bliver utilgængelig (f.eks. pga. sygdom eller andre forpligtelser), kan det alvorligt påvirke gruppens evne til at fungere effektivt.

Triade (3 personer)
Når en tredje person tilføjes, og gruppen bliver en triade, bliver dynamikken mere kompleks. Triader er ofte mere stabile end dyader, da en tredje person kan mægle ved konflikter mellem de to andre. Dette gør triader velegnede til teams, der kræver en balance mellem forskellige synspunkter og kompetencer.
En triade giver et bredere perspektiv og gør gruppen mindre sårbar overfor ændringer, sygdom eller arbejdspres.
Men samtidig stiger behovet for kommunikation, da der nu er tre sociale interaktioner eller interaktionspar. Det betyder der er tre kommunikationslinjer, som skal vedligeholdes. Koordinationsniveauet stiger, og beslutninger kan ikke i samme grad tages hen over et skrivebord. Flere personer betyder flere meninger, hvilket kan gøre beslutningsprocessen langsommere og mere kompliceret.
I triader har to medlemmer en tendens til at danne en tættere forbindelse, hvilket kan føre til, at den tredje føler sig ekskluderet. Dette kan skabe følelser af isolation og mindreværd hos den ekskluderede, hvilket kan påvirke gruppens sammenhængskraft og moral negativt.
Med tre personer kan der også være øget risiko for gruppepres, hvor to medlemmer presser den tredje til at tilpasse sig en bestemt mening eller beslutning.
Tetrade (4 personer)
Når en gruppe når op på fire personer eller derover, begynder behovet for klare roller og organisering at opstå. Med fire personer er der nu endnu flere kommunikationslinjer og i alt 6 interaktionspar, som skal håndteres, hvilket øger kompleksiteten i kommunikationen og koordineringen.
Behovet for effektiv informationsdeling stiger, og derfor begynder møder og digitale værktøjer at blive vigtige redskaber. Roller som facilitator, der kan styre diskussionerne og sikre, at alle får mulighed for at bidrage, bliver nødvendige.
Som gruppen vokser, bliver det afgørende at have strukturer for konflikthåndtering og feedback. Regelmæssig evaluering og justering af gruppens dynamik kan hjælpe med at opretholde en sund og produktiv arbejdskultur.
I en større gruppe begynder begrebet Groupthink også at dukke op. Dette er et psykologisk fænomen, hvor medlemmer af gruppen stræber efter konsensus og harmoni. Man undgår konflikter og undlader at rejse kontroversielle emner, kritisere andre medlemmer eller modsige flertallet. Når dette sker, vil gruppen begynde at træffe uinformerede beslutninger.
Risikoen for at få en “blind passager” med i gruppen er også til stede. En blind passager er en gruppedeltager, der er med på papiret, men som ikke bidrager med noget i praksis.
Når gruppen vokser sig større end 4 personer, vil der ofte opstå undergrupper, og dynamikken ændrer sig markant. Det betyder så at en person således skal fungere i både en lille undergruppe og i den større gruppe enhed samtidig.
Den optimale gruppestørrelse
Der findes forskellige svar på dette, men omkring fem medlemmer er pt. det bedste bud. Undersøgelser har vist at hvis man alene træffer en beslutning så vil man rammer ca. 60% rigtigt, mens dette tal stiger til 99% rigtigt, hvis gruppen er på ca. 5 personer. Når man når over fem, eksploderer mængden af interaktionspar/sociale interaktioner, som skal vedligeholdes.

En gruppe på fem har desuden den fordel, at det er et ulige tal. Det ulige deltagerantal letter beslutningstagning ved at skabe klart flertal ved uenigheder, hvilket forbedrer gruppens sammenhængskraft og effektivitet.
Men samtidig er det værd at tage højde for at den kollektive intelligens stiger i takt med, at gruppens størrelse vokser, og den udjævner sig mellem 10 og 11 personer. Dette betyder, at når det drejer sig om at løse komplekse problemer eller udføre komplekse opgaver, opvejer den ekstra styrke, man får ved at tilføje flere holdmedlemmer, omkostningerne ved øget kommunikation og sociale interaktioner.
Gruppens størrelse betyder noget
Kort opsummeret, når en gruppe bliver større, øges antallet af interaktionspar eksponentielt, hvilket komplicerer kommunikationsmønstrene og øger behovet for koordination. Samtidig mindskes intensiteten af deres interaktion og tilknytning, men deres stabilitet øges.
Gruppestørrelsen har altså en afgørende indflydelse på dynamikken, interaktionen og effektiviteten. Det er vigtigt at finde en balance, hvor gruppen er stor nok til at sikre den nødvendige kollektive viden til at træffe de rigtige beslutninger og opnå den nødvendige robusthed, men lille nok til at bevare effektiv kommunikation og stærke personlige bånd.
Hvis du kunne lide dette blog indlæg og er interesseret i gruppedynamikker, så læs også: Fra konflikt til sammenhold: tillidens magi i teams. (milleschou.com)
Comments