Miswanting - vi opnår det vi ønsker - men sindet og lykken følger ikke med

Vi har alle prøvet at sætte os et mål eller drømt om noget og tænkt: 'Når jeg først opnår dét, så bliver jeg lykkelig.' Men hvad sker der, når vi står med det, vi har stræbt efter, og lykken ikke føles, som vi havde forestillet os? Den forskel mellem forventning og virkelighed kaldes miswanting – en kognitiv fejl, hvor vi overvurderer, hvor glade noget vil gøre os.

Hvorfor fejlvurderer vi lykke?

Det er vores hjerner, der sætter os i fælden. To væsentlige kognitive bias driver dette: impact bias og hedonic adaptation. Impact bias får os til at overvurdere, hvor intense og varige vores følelser vil være, når vi opnår noget – vi fokuserer kun på de positive sider og ignorerer, at målet også fører almindeligt hverdagsliv og nye udfordringer med sig. Samtidig sikrer hedonic adaptation, at selv store glæder hurtigt bliver hverdag, da vi vænner os til vores nye situation. Dette efterlader os ofte med en skuffelse, fordi lykken ikke varer ved, som vi havde forestillet os.

Vi tror, at en ny bil, et vægttab eller en topkarakter vil forandre vores liv, men virkeligheden viser ofte, at følelsen af glæde hurtigt forsvinder.

Hvad siger forskningen?

Jeg er stødt på et par forskningsstudier som understøtter dette billede og det er ret interessant hvor udpræget det er.

I 2014 fulgte forskere (Sarah E. Jackson et al., 2014) 1.979 personer, der deltog i et vægttabsprogram. Deltagerne blev bedt om at vurdere, hvor ofte de havde depressive tanker og dårligt humør, inden de startede. Deltagerne blev inddelt i tre kategorier: de, der havde tabt sig, de, der havde bevaret deres vægt, og de, der havde taget på.

Forskerne fulgte deltagerne over en 4-årig periode og da undersøgelsen var slut, delte de deltagerne op i tre kategorier: de, der havde tabt sig, de, der havde bibeholdt deres vægt, og de, der havde taget på. Nu blev deltagerne igen bedt om at vurdere deres depressive tanker og humør. Resultatet var overraskende: blandt dem, der havde tabt sig – altså dem, der var "succesfulde" – steg antallet af dem med depressive tanker fra 6 % før programmet til hele 24 %. Mens dem der havde taget på, kun steg fra 8% til 14%.

Jackson et Al 2014 - Psychological Changes following Weight Loss in Overweight and Obese Adults

Alle grupper, uanset vægtændring, oplevede dog en stigning i depressive tanker efter programmet. Ud over at illustrere pointen med miswanting, så jeg vælger personligt (og med 5 kg mere på sidebenen end jeg plejer) at tolke det som om at, et den der slankekur jeg havde overvejet, godt kan vente lidt da der andre ting der vil gøre mig mere glad.

Et andet studie (Levine et Al, 2012) undersøgte universitetsstuderendes forventninger til deres humør efter at have modtaget eksamenskarakterer. På en skala fra 1 til 9 skulle de forudse, hvor glade eller skuffede de ville være afhængigt af, om de fik en højere, lavere eller den forventede karakter. 1 var ulykkelig og 9 var overordentlig glad.

Inden karaktererne blev offentliggjort, var de studerende sikre på, at en højere karakter ville gøre dem meget glade, og en lavere karakter ville gøre dem meget kede af det. Men efter at have modtaget deres karakterer viste forskellen mellem deres følelser over en høj eller lav karakter sig at være langt mindre, end de havde forventet.

Levine et Al 2012 - Accuracy and artifact: reexamining the intensity bias in affective forecasting.

Disse eksempler viser tydeligt, at vores evne til at forudsige vores fremtidige følelser er fejlbehæftet. Vi overvurderer, hvor glade vi vil blive over et godt resultat, og hvor kede af det vi vil blive over et dårligt.

Hvorfor falder vi i fælden?

Miswanting skyldes ikke kun vores egne tanker og kognitive bias, men også sociale og kulturelle påvirkninger. Sociale forventninger kan presse os til at forfølge mål, der ikke nødvendigvis giver mening for os – måske køber vi den dyre sofa, vælger en bestemt uddannelse eller stræber efter en perfekt facade, fordi det “bør” gøre os glade.

Kulturelle normer forstærker også fejlvurderingerne. Mange steder bliver succes målt i penge, status eller materielle ting, og det kan få os til at tro, at lykken ligger i det næste køb eller den næste præstation.

Sociale medier skruer yderligere op for forventningspresset. Når vi konstant ser andres "perfekte" glansbilledliv, bliver vi mere tilbøjelige til at overvurdere, hvor meget en bestemt ting eller oplevelse vil forandre vores eget liv.

Miswanting sniger sig også ind i vores arbejdsliv.

Miswanting sniger sig også ind i arbejdslivet, hvor både ledere og medarbejdere ofte forfølger mål, som de tror vil skabe varig tilfredshed – men sjældent gør det. Bonusser, KPI’er og store strategiske ambitioner kan motivere på kort sigt, men den glæde, der følger med opnåelsen, forsvinder hurtigt. Det næste mål overtager opmærksomheden, og jagten begynder forfra.

Hvis vi forstår, hvordan miswanting forvrænger vores vurdering af, hvad der virkelig betyder noget, kan vi ændre fokus. Lykke og tilfredshed findes sjældent i store, spektakulære mål – men snarere i det løbende arbejde, i processen og i de små skridt fremad. Det gælder både i arbejdslivet og i livet generelt.

Hvis du kunne lide dette blogindlæg, så læs også: Opgør med KPI-tyranniet: Ret fokus mod processen, ikke kun målet!