top of page

Når din hjerne er på overarbejde: Om mental overload.

Selvom du er klog, veluddannet og struktureret, og selvom du ikke har problemer med at træffe beslutninger, kan det stadig føles som om, at du ikke rigtig når noget i løbet af en dag. Dagen byder måske på væg-til-væg møder, 2 nye projekter, lidt brandslukning og 80 mails, der skal besvares. Oveni har du også lige dårlig samvittighed over at være kommet for sent ud af døren for at hente ungerne i institutionen, og du skal også lige huske at købe en gave til din søster. Du kan næsten fysisk mærke, at din produktivitet falder, og det føles som om, din hjerne er ved at blive kvalt i vat. Jo mindre du føler, at du når, jo dårligere samvittighed over alt det, du ikke når, får du, og desto mere stiger den knugende følelse i maven.


Du er ramt af mental overload - dit mentale bredbånd er simpelthen overbelastet.


Det er ikke noget, du bilder dig ind; det er simpelthen et forskningsområde med stigende interesse. Meget af forskningen bygger videre på Atkinson og Shiffrins forskning om hukommelse fra 1968 - The Cognitive Load Theory.


The Cognitive Load Theory siger i grove træk, at jo mere information du får, jo mere vil du miste fokus. Kort fortalt handler det om, at din hjerne kun kan håndtere en vis mængde information. Hvis mængden overstiger hastigheden på dit indre bredbånd, begrænser hjernen automatisk, hvor meget information der kan overføres fra din korttidshukommelse til din langtidshukommelse.


Vores hukommelsesproces ser sådan her ud:


1. Sensorisk hukommelse: Dette er det første trin, hvor sensoriske indtryk fra omgivelserne midlertidigt registreres. Det er som et kortvarigt øjebliksbillede af verden omkring os.


2. Korttidshukommelse: Her bliver informationen, der er opfattet, midlertidigt gemt. Det fungerer som et arbejdsområde, hvor vi kan manipulere og bearbejde data, men det har en begrænset kapacitet og varighed. Faktisk ved vi, at man kun kan håndtere ca. 5-9 forskellige typer ny information samtidig; alt andet glemmes.


3. Langtidshukommelse: Hvis informationen i korttidshukommelsen gentagne gange opretholdes eller anses som vigtig, bliver den overført til langtidshukommelsen, hvor den kan opbevares i lang tid og hentes frem ved behov.


Hvorfor rammes vi af mental overload?

Når vi kun kan håndtere en vis mængde information via vores indre bredbånd, og forskningen samtidig viser, at mængden af tilgængelig information fordobles hvert andet år, kan vores evne til at behandle data og information simpelthen ikke følge med. Det er underordnet, hvor klog eller veluddannet du er, vi kan alle kun håndtere en vis mængde data. 


Når informationsmængden overstiger de maksimalt 5-9 nye ting som korttidshukommelsen kan håndtere, så oplever du manglende fokus, følelsen af stress og dårlig hukommelse. Faktisk fører det også til en voksende mangel på interesse, skepsis over for hvad der virkelig er vigtigt, og manglende tolerance.


Indbygget sorteringsmekanisme:

Din hjerne er i det tilfælde så venlig, at den sætter en beskyttelsesmekanisme i gang. Den begynder nemlig at sortere i informationen med hård hånd. Og den gør det ud fra en form for Maslows behovspyramide. Fx fokuseres der først på hvad der anses for at opfylde de mest grundlæggende behov, mens information om sociale relationer og ting som ikke er nært forestående, kommer i anden række og derfor glemmes nemmere.


En leders vat-hjerne i praksis:

Hvordan påvirker det os som ledere og medarbejdere? Har du nogensinde gået til din leder med et projekt, som du mente var yderst vigtigt? Alle tal viste, at det ville give økonomisk gevinst at gennemføre projektet. I første omgang var din leder ret begejstret, men så blev det aldrig rigtig til mere. Det er lige præcis her, at Cognitive Load Theory spiller ind og kan give en forklaring på, hvorfor gode initiativer bare nogle gange ender i ingenting.


For medarbejdere og ledere, der oplever en kognitiv overbelastning, er deres korttidshukommelse nemlig allerede fuld, hvilket øger sandsynligheden for, at deres hjerne får dem til at se ellers vigtige initiativer (men ikke for dem selv livsnødvendige eller lige nu og her) som værende unødvendigt arbejde, der kan nedprioriteres mentalt.


Du kan tænke på det som din computer, når du har for mange faner eller programmer åbnet på én gang. Pludselig bliver hastigheden langsommere, og nogle gange skal du give beskeden (klikket) flere gange før der sker noget. Den mentale load gør det sværere for os at tænke klart og træffe beslutninger. Det påvirker også vores evne til at se på ting på en ny måde, reflektere og ændre adfærd. Simpelthen fordi de ting kræver en ekstra tanke og anstrengelse, som der bare ikke er plads til i et travlt sind.


Så husk, at det ikke altid handler om, at din idé eller projekt er blevet nedprioriteret, eller at din leder ikke vil ændre adfærd; nogle gange handler det ganske enkelt om, at de ikke har kapacitet til det i øjeblikket. Det er også derfor, det er så svært for stressede ledere og medarbejdere at f.eks. kigge efter et andet job, for der er simpelthen ikke nok kapacitet.


Så hvad er kuren?

Kan man udvide sit mentale bredbånd? Nej, ikke umiddelbart, men du kan opbygge nogle støttestrukturer, der gør det nemmere at huske og fokusere.


Her kommer nogle af de ting, du kan tænke over:


Brug flere sanser: Hvis du har svært ved at huske og fokusere fx i forhold til at sidde i et møde, så brug flere sanser, ikke kun høresansen. Kobl også synssansen, lugtesansen og følesansen på hvis du kan. Jo flere sanser du kan koble på, jo bedre vil du kunne huske.

Reflektionstid: Afsæt fast tid til reflektion i din kalender. Nej, det er ikke hippie-filosofi-agtigt, det handler helt simpelt om, at når du dvæler ved informationen og vender og drejer den, så genkalder du dig den, og det at du genkalder informationen, gør at du husker og forstår den bedre.

Flere pauser mellem møder: Væg-til-væg møder gør ikke noget godt for din hukommelse, da du alligevel ikke vil kunne håndtere al informationen. Så få dem delt ud på dagen med gode pauser indimellem.

Drop multitasking: Multitasking er noget djævelskab! Arbejd på en ting ad gangen. Sørg for at have en klar start og klar afslutning på det du arbejder med. Gør det meget håndribeligt og nemt at gå til, jo mindre af dit bredbånd vil du belaste. Uhåndgribelige opgaver som forsætter i det uendelige, fører nemlig tit til at man begynder at multitaske.

Gentagelse: “Durch, für, gegen, ohne, wieder, um. Kennst du nicht Akkussativ, bist du wirklich dum!”. Hvis du er lige så gammel som jeg, så kan du huske dette rim fra tyskundervisningen i folkeskolen. Den sætning kan man altså huske 30-40 år efter, man lærte den. Det handler såre simpelt om gentagelse og udenadslære. Og gentagelse er en af de ting som lagre ting bedt i langtidshukommelsen.

Koble ny viden på eksisterende viden: Hvis du kan koble ny viden på viden eller erfaringer, du allerede har i din langtidshukommelse, så vil det også hjælpe dig med at huske det, for det gør informationen mere meningsfuld og dermed lettere at huske.


Hvis du er ramt af mental overload, så er svaret at få mængden af information ned og kun bruge din hjernes bredbånd på det som reelt set er vigtigt. Måske er de 47 beskeder på Aula ikke relevante at læse igennem, måske er det tid til at tage en skærm- og nyhedsdetox i en periode, måske skal et projekt udskydes til der er mere kapacitet. Du får ikke et bedre bredbånd, men du kan godt oparbejde nogle støttestrukturer som gør det nemmere for dig. En bevidsthed om, hvor meget information du fodrer din hjerne med, og om denne information faktisk er relevant, er en evne, der vil hjælpe dig med at føle dig mindre presset af mental overbelastning.



Hvis du indimellem føler dig ramt af mental overbelastning, så læs også dette blogindlæg om, hvordan du kan kuratere dit liv, så det kun indeholder det, der virkelig betyder noget. https://www.milleschou.com/post/kuratér-dit-liv-en-guide-til-at-overvinde-overvældelse

Comments


066E3FAC-EC90-4473-868E-FD4B1F3032DD.PNG

Skønt at se dig her! 

Mit håb er at kunne inspirere dig en smule og måske ændre lidt på dit verdensbillede af, hvad god ledelse er. Jeg er en "people-person"; for mig er mennesker i centrum! Men lad dig ikke narre, jeg er dybt fascineret af alle de digitale muligheder, der findes. Jeg tror blot ikke, at man kan maksimere værdien af disse muligheder uden at tage højde for de mennesker, der skal sikre, at de udnyttes fuldt ud.

Inspiration lige i indbakken?

Tak for din tilmelding

Hvad har du på hjertet?

Send mig gerne en besked

Tak for din besked!

bottom of page