At afkode frygt.
Frygt begrænser! Så kort kan det siges.
Vi har alle sammen ting, vi frygter. Nogle af os er bare bedre til at skjule det end andre. Men frygt begrænser os fra at nå vores fulde potentiale, fra at se og opleve de ting, vi fortjener. Det er derfor vigtigt at erkende, at selvom frygt er en naturlig del af livet, kan den hindre os i at leve fuldt ud, hvis vi tillader den at dominere vores handlinger og tanker.

Og vi lader i den grad frygt styre vores liv, ofte uden selv rigtigt at bemærke det. Vi siger ikke det, vi mener i ledermødet, af frygt for at blive dømt svage eller forkerte af de andre. Vi siger ikke jobbet op, selvom vi hader det, af frygt for hvad der vil ske med vores karrierer, og om vi så kan forsørge familien. Vi forfølger ikke drømme af frygt for, at det går galt, og måske opgiver vi at kontakte den person, vi længes efter, af frygt for at blive afvist.
Frygt findes overalt.
Frygt er ikke en stor, farlig ting; det er et snigende og gennemsyrende element i vores liv. I værste fald kan frygten næsten overtage ens liv, og man ender med at holde sig i komfortzonen, fordi det velkendte føles sikkert, og det er en måde at holde ubehaget på afstand. Man vælger reelt komfortzonen over sin egen lykke og drømme.
Når vi lader frygten råde, så er vores perspektiv ofte, at vi ser på omkostningen eller risikoen ved at gøre noget, og den omkostning er måske for høj. Men måske er det det den forkerte måde at se det på. I stedet bør vi se på omkostningen eller risikoen ved at gøre ingenting, ved at blive i den situation, vi er i lige nu.
Men før end vi kan håndtere vores frygt og den risiko eller omkostning, som er forbundet med at gøre noget ved den, bliver vi nødt til at se på, hvad vores opfattelse af frygt er, og hvordan frygt udvikler sig gennem livet.
3 typer af frygt
Frygt kan være mange ting, men overordnet fordele vores frygt sig på disse tre typer:
1. Vi frygter ukendte og nye ting.
2. Vi frygter indbildte ting.
3. Vi frygter reel fare.
Det vigtige ord her er opfattelse. Frygt kommer fra den fortælling, vi skaber inde i vores eget sind. Denne fortælling stammer fra, hvilke 'beviser' fra vores liv vi vælger at fokusere på for at hjælpe os med ubevidst at vurdere risikoen. Når frygt holder os tilbage, er det ofte fordi vi vurderer, at risikoen ved at handle er for stor. Frygten for det ukendte får os til at overvurdere risikoen og undervurdere vores evne til at håndtere det. Vi vender tilbage til den opfattede risiko lidt senere.
Et andet interessant element ved frygt er, at frygt faktisk ændrer sig igennem livet.
Frygt og alder hænger sammen:
Hvis du har oplevelsen af at frygt er statisk og ikke ændrer sig eller at du ikke kan ændre på det, så er det faktisk en fejlslutning. Jo, man er genetisk eksponeret for niveauet af frygt, man føler, men alder har vist sig at korrelere højt med frygt. Forskere har fundet ud af, at hvert alderstrin overordnet frygter forskellige ting. Derfor ændrer frygt sig gennem livet.
Små børn frygter oftest fremmede og frygten for at blive adskilt fra deres forældre.
Lidt større børn frygter dyr/opfattede væsener (fx edderkopper og monstre) og specifikke scenarier (tordenvejr eller mørke).
Teenagere frygter ofte negative sociale oplevelser (ydmygelse, at blive fravalgt eller pinligheder over for jævnaldrende).
Voksne frygter mere abstrakte ting (fx ikke at være en succes, ikke at være god nok, sårbarhed og ensomhed).
Vores opfattelse af frygt, der er dybt forankret i vores livshistorie og interne dialog, former altså vores reaktioner på forskellige former for frygt gennem livet. Som vi vokser og udvikler os, skifter vores frygt ofte fra konkrete og håndgribelige trusler til mere abstrakte bekymringer og sociale udfordringer.
At forstå hvordan vi kan håndtere vores frygt ligegyldigt hvilken type og hvor i livet den rammer os, er altså afgørende for vores livskvalitet og hvor stor vores verden er.
Frygt er ikke rationelt, det er instinktivt.
Frygt er ikke rationel; den er dybt forankret i vores instinkter og følelser. Det er en overlevelsesmekanisme, der ofte overskrider vores rationelle tankeprocesser og påvirker vores adfærd på en dybtgående måde. Men hvis vi er villige til at kigge frygten efter i sømmene, så kan vi til dels forstå, rationalisere og overkomme vores frygt.
Vi kommer ikke til at fjerne frygt fra vores liv. Det handler langt mere om, hvordan vi kan bruge frygt som et positivt signal, et signal som indikerer, at der er behov for at en ny personlig barriere skal overvindes.
Her kommer tre trin, som kan hjælpe dig på vej.
1. Grundlæggende accept:
Man kan ikke se sin frygt i øjnene, før man virkelig accepterer, at den er der. At grave i de allerinderste følelser, der hvor det føles allermest råt og sårbart, er første skridt i at acceptere, at de følelser er der, og begynde at bearbejde dem.
Det er nemt at fortryde ting, man har gjort fortiden eller ting, som ikke skete, selvom man håbede på det. Det vigtigste er at se på frygt-følelserne nu og her. At man er ansvarlig for det, som det er lige NU. Ikke engang for længe siden, ikke i morgen, men lige nu. HVAD er det for en følelse, som dukker op? Sig det højt, skriv det ned, tal om dem med en partner eller ven. Når først du har luftet følelserne, kan du lytte til den besked, som der er i følelserne.
2. Ærlig reflektion:
Første skridt var anerkendelsen af, hvad det er for frygtfølelser, som er i en lige nu. Næste skridt er HVORFOR de følelser dukker op. Hvorfor har jeg det sådan?, hvad triggerede det?, hvorfor skete det?, hvorfor har du følelsen af at miste kontrol?, hvilke 'beviser' bruger jeg i min egen indre historie?"
3. Den pragmatiske tilgang:
Frygt er en følelse, men dine tanker kan lægge et beskyttende lag hen over frygten. Ved at bruge din logiske og rationelle del af hjernen kan du lære at navigere rundt om frygten. Det er fuldstændig som et landkort, du skal vide hvor bjergene og havet er før end du kan plotte den bedste rute. Når du skal navigere i frygt, skal du kende dine forhindringer, før end du kan navigere rundt om dem.
Når man lader frygten kontrollere, så er alle forhindringer store. Men vi kan gøre forhindringerne mindre ved helt pragmatisk at vurdere deres risiko. For frygt er en uhåndgribelig følelse, mens risiko kan beregnes. Så hvis du virkelig frygter noget, så kig på den reelle risiko, er den så stor som du troede og hvad kan du gøre for at minimere risikoen.I den pragmatiske tilgang er spørgsmålet HVORDAN vigtigt. Hvordan kan jeg forbedre denne situation?, hvordan kan jeg minimere risikoen?.
For ubehaget ved frygten falder i takt med, at du gør dig bekendt med det, du frygter.
Tør du risikere, at din verden bliver en smule større?
Hvis frygten råder lidt for meget i dit liv eller bare i et hjørne af dit liv, så er der masser, du kan gøre, men første skridt er at acceptere, at frygt er en naturlig del af dit og alles liv. Det er måden, vi håndterer den på, som gør forskellen.
Så når du næste gang genkender følelsen af frygt og ubehag, så brug den til at hjælpe dig med at arbejde igennem den situation, du står i, samtidig med at du arbejder på dig selv. Lad frygten fungere som et positivt signal, der viser dig, hvor du skal arbejde mere med dig selv for at blive stærkere og mere resilient.
Tør du risikere, at din verden bliver en smule større? Det gør du nemlig, hvis du accepterer frygten og minimerer risikoen.
Hvis dette blog indlæg fangede din interesse, så læs også blogindlægget om ledermod: https://www.milleschou.com/post/ledermod-en-overset-kraft-bag-effektiv-ledelse-hvordan-står-det-til-med-dit-mod
Comentarios