Pauserier - at forholde sig til noget småt for at tænke stort.

Nogle gange ønsker jeg, at min hjerne havde en off/on-knap. På den ene side er jeg mega stolt af min kloge og finurlige hjerne, for den kan tænke stort, abstrakt og skabe system i kaos. På den anden side kan den fuldstændigt overvælde mig med alle de ting, jeg skal fixe, og alle de ting (jeg bilder mig selv ind), at jeg ikke gør godt nok, og alle de ting, jeg burde have gjort (for længst!). Min hjerne kan godt være en yderst krævende chef til tider.

Selvom jeg har ledt, har jeg efterhånden fundet ud af, at den knap ikke findes! Men jeg har også fundet ud af, at når jeg lader mine hænder tage over og tage styringen, så bliver min hjerne sat på bagsædet. Om det er at strikke, male, arbejde med træ eller noget helt andet, er underordnet. Det handler dog om, at det er hænderne og ikke hjernen, som skal gøre arbejdet. Når hænderne tager over, mister hjernen sin magt. Måske er det derfor, at håndarbejde, og især strikning, har fået sådan en renæssance igen.

Jeg så engang en bog i boghandlen, som hed "Pauserier". Den handlede om at lave perleplader som voksen. Jeg ved ikke, hvorfor titlen bed sig fast, men den er yderst passende for det at give hjernen et hvil og lade hænderne tage over.

Hvorfor virker pauserier så effektivt på at bremse hjernen? Jeg tror, det er, fordi små sysler eller projekter har en start og en slutning. Man fuldfører noget, man skaber noget. Man står med et produkt bagefter i hånden, og det giver en følelse af bedrift og opnåelse.

Når man går ind i processen, træder man ind i en boble, man kommer i flow, og tiden har en tendens til at forsvinde for én. I den tid gør man kun noget, man nyder.

Samtidig skaber det en form for meditativ tilstand, da man gentager de samme rytmiske bevægelser igen og igen, om det er strikning, puslespil, mandala farvning eller du snitter i en pind. Man gør det samme igen og igen. Hjernen koncentrerer sig alene om det mønster eller design, man følger, og alle andre påtrængende og overvældende tanker skubbes i baggrunden.

Selvom jeg nok ubevidst har vidst, at når man arbejder med hænderne, dæmper man hjernen og nervesystemet, var det først, da min seje søster tog en uddannelse inden for Craft-psykologi, at det for alvor gik op for mig. For den uddannelse handler om, hvordan håndarbejde kan bruges som sundhedsfremmende terapi til mennesker med stress, angst, ADHD og andre diagnoser. Ærligt, jeg anede ikke, at sådan noget fandtes - men kan så oplyse, at der er venteliste for at komme ind. Så lige et shout-out til annekirketerp.dk, som står for uddannelsen.

En "pauseri-gave" fra min søster. Broderet brilleetui

Så når det hele bliver lidt for meget, du føler, der er 10.000 ting, du skal forholde dig til, tonsvis af beslutninger, du skal tage, så er det måske ikke en helt dårlig ide at have strikketøjet med i tasken.

Pauserier virker måske umiddelbart unyttige, men har en kæmpe nytteværdi for vores mentale helbred. Det er nærvær og tid til os selv. Det er den pause, vi skal give os selv og vores overbelastede hjerner.

For nogle gange kræver det, at vi vender os mod noget småt, for igen at kunne tænke stort.