Vild med mål? - Så er der noget du kan lære af campisterne!

Jeg satte mig mit første reelle mål som 19-årig. Jeg var lige gået ud af gymnasiet og havde fået job i Disneyland Paris. Jeg sad på mit lille værelse i en forstad til Paris, læste i et Alt For Damerne-blad og spiste Piratos. Begge dele var en del af en "care-package," min mor havde sendt ned til mig. Jeg kan huske, at der var en artikel i bladet om en 28-årig kvinde, der var blevet projektleder for en stor dansk koncern. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis hun kunne, så kunne jeg også.

Og lige der besluttede jeg mig for, at jeg også ville være projektleder for en stor virksomhed. Spol otte

år frem, så sad jeg som projektleder hos Arla Foods.

Jeg har altid været en ivrig fortaler for mål. Måske mest, fordi de altid, på den ene eller anden måde, er endt med at gå i opfyldelse. Den følelse af "Ja, jeg gjorde det sgu" har altid fascineret mig.

Er du mål-misbruger?

Med tiden er det dog gået op for mig, at jeg har haft et mål-misbrug.

Ja, sådan kan det bedst beskrives. Nu tænker du nok automatisk, at velfungerende mennesker som du og jeg da ikke har samme adfærd som misbrugere. Men når det gælder jagten på at opnå det næste mål, så er vi ikke så forskellige fra dem. Når jeg når et mål, jeg har sat mig, om det så er det nye job, drømmerejsen eller købet af designersofaen, er reelt set underordnet. Så er jeg nærmest euforisk, glad i en grad så jeg kan høre fanfaren for mit indre øre og se konfettien dale! Det er fantastisk…..men det er også kortvarigt. For dagen efter er hverdagen jo tilbage, designersofaen tiltrækker lidt for mange hundehår, og der lugtede lidt af kloak på drømmerejsen. Begejstringen daler, lykkeøjeblikket famler, og få uger senere går det op for mig, at det nok slet ikke betød så meget alligevel. Og så starter vi forfra, for min automatreaktion er så at sætte et nyt mål, en ny ting jeg kan jagte, så jeg kan opnå følelsen igen.

Jeg sammenligner det med et misbrug, fordi en misbruger forsøger at opnå lykkefølelse ved at indtage et stof, der udløser dopamin. Når følelsen af velbehag aftager, ønsker man at opnå den igen, og en afhængighed skabes. Mekanismen er ikke så forskellig fra min måde at jagte mål på, og begge dele er drevet af dopamin.

---

Fakta om dopamin:

Er en neurotransmitter som også kaldes for et feel-good eller belønningshormon. Det spiller en vigtig rolle inden for glæde, motivation og læring. Det frigives, når man oplever noget godt eller behageligt. Dopamin skaber følelsen af tilfredsstillelse, og det gør, at vi ønsker at opnå samme følelse igen. Derfor kan dopamin være forbundet med afhængighed og misbrug. Dopamin handler om nydelse og belønning her og nu. Altså er dopamins tidshorisont ofte kort, f.eks. et måltid, en shoppingtur eller en ferie. Oftest udløses dopamin, når vi er alene, og i de fleste situationer handler det om at tage noget, få noget eller opnå noget. Det er altså et ret ego-centrisk feel-good hormon med fokus på 'hvad får jeg ud af det'.

---

Dopamin kan være utrolig gavnligt for det at opnå mål, men som så mange andre ting i livet er der altid to sider af en sag, og det kommer an på, med hvilken vinkel du betragter det.

For dopamin udskilles, når:

- Du sætter dig et mål og når du opnår et mål.

- Du virkelig gør en indsats og forventer at blive belønnet.

- Du har følelsen af 'Jeg har sgu styr på det her'.

- Du bliver forfremmet.

- Du køber den taske, du har drømt om længe.

Men dopamin frigives også i disse situationer:

- Når en alkoholiker ser en bar.

- Når en misbruger finder en ny leverandør af stoffet, som han ikke har kunnet skaffe.

- Når ludomanen spiller på casino.

- Når en teenage-knægt spiller computer og vinder vigtige point i et skydespil.

- Når du spiser junkfood på McDonald's.

- Når du shopper amok på kreditkortet uden dækning.

Dopamin er afhængighedsskabende, og det får os til altid at ønske mere. Problemet med mål og dopamin er, at du konstant skal opnå større mål for at udløse dopamin. Og dopaminens effekt er kun kortvarig.

Der er noget vi kan lære af campisterne!

Selvom jeg stadig er vild med at sætte mål, så har jeg nuanceret mit syn på dem. Det er ikke længere tilfredsstillende kun at opleve dopaminberuselsen, når jeg har opnået et mål, blot for at være mentalt og fysisk udmattet resten af tiden, mens jeg stræber efter næste mål. Og det er her vi klan lære noget af campisterne! For mange campister bruger det udtryk, når de er på vej sydpå med campingvognen, at "ferien starter, når vi kører ud af indkørslen."

I forhold til mål rummer denne sætning to afgørende principper:

1. Vælg dine mål med omhu: Gør målene til en rejse i sig selv, hvor vejen mod målet er lige så fascinerende som destinationen.

2.Husk at nyde rejsen: Vær opmærksom på glæden ved processen hver dag, ikke kun når du når slutmålet. Det er den samlede oplevelse, der gør rejsen fantastisk.

Målene er vigtige, men det er vejen, der virkelig tæller. Dopamin-kickene fra opnåede mål er kortsigtede, men glæden ved rejsen, ved at blive en smule bedre hver dag, varer ved.

Så lad mig afslutte dette blogindlæg med en tanke, som ved første øjekast måske ikke umiddelbart relaterer til mål. Men smag lige på den et par gange, og jeg tror, du vil indse, hvorfor jeg har valgt at inkludere den:

Husk, at lykke opstår, når man fjerner følelsen af, at noget mangler.